Feedback
Del
Få nu noteret de strakssymptomer!
Skal jeg sige det igen....
Det er ikke for sjov, at jeg siger det igen og igen.
 
(Her kan du godt forestille dig en, som er ved hive hårene ud af hovedet).
 
Alligevel, så mødte jeg i dag tilfældigt en bekendt, som i en bisætning - ja en BISÆTNING fortæller, at han i øvrigt har fået en hjernerystelse.
Lidt fagskadet er man jo, så jeg spørger ind - nå hvad er der sket og hvilke symptomer har du haft.
 
Så kommer listen, som gør, at jeg bliver lidt gråhåret (det kan min frisør i øvrigt bekræfte).
 
  • Blackout i forbindelse med slaget.
  • Efterfølgende svimmelhed
  • Konstant hovedpine
  • Eftervirkninger med synsforstyrrelser og koordinationsbesvær
 
"Jamen, så tog du da på sygehuset"
- nej nej, han tog da bare hjem, for det går jo nok over (gætter også på, at den unge mand skulle være lidt cool og i al fald ikke pive).

 

Målløs - spørger jeg om han slet ikke har været ved læge. Jooo, det har han da, for halvanden dag senere fik hans mor nok og ville ringe 112 (moderen kunne så i øvrigt senere supplere med oplysninger om hukommelsestab, mærkelig tale og koordinationsproblemer, som gjorde at hun var ved at panikke).

 

Okay, denne unge mand har formentlig - gætter på det - fået noteret sine gener inden 72 timer, MEN hvis han nu ude på skadestuen har spillet tilpas cool, så er det ikke sikkert, at alle strakssymptomerne er noteret, for de har ikke tid til at stå og observere, om han nu opfører sig, som han har fortalt eller om der er noget mere.

 

Og er strakssymptomerne ikke noteret, så kan man være næsten sikker på, at hvis der bliver varige skader, så vil forsikringen efterfølgende skriver et brev om, at da der ikke er strakssymptomer, så anser man ikke følgerne for at være en følge skaden = ingen erstatning til dig.

 

Det kan godt være, at det ikke er cool....

 

Det kan også godt være, at det faktisk går over.....


 

MEN FÅ NU DE STRAKSSYMPTOMER NOTERET!

 

For viser det sig, at der er en varig skade, så vil du garanteret ærgre dig gul og blå over, at du ikke lige kom til lægen og fik fortalt, hvordan du har det.

 

Jeg anbefaler også altid, at man skriver en tidsfæstet email, besked e.lign. om hvordan man har det. Tag billeder, video etc. og fortæl, hvordan du virkelig har det, så har du noget dokumentation for din skade, HVIS det ikke går over....

 

Du kan på SKADEGUIDEN få hjælp til at få gjort de ting, som du måske ellers glemmer (eller bagatalisere)

 

Brug skadeguiden

 

Det synes måske lige nu, som en bagatel, men tro mig, advokater og forsikringsselskaber lever af at diskutere om der er strakssymptomer og dermed årsagssammenhæng mellem påvirkning og skade.

 

Har du gjort dit forarbejde ordentligt, så kan du hoppe over den "trælse" og dybt frustrerende diskussion om strakssymptomer.