Jeg er måske blevet fejlbehandlet –

hvad skal jeg gøre? Er det en patientskade?

 

Peter sidder med den irriterende tanke - burde jeg ikke have det bedre efter operationen?

 

 

Gitte ærgrer sig over, at hun ikke var mere insisterende hos egen læge for hun havde jo ret, der var jo noget galt.

 

 

Jens ved, at det er noget møg, men hvorfor var det lige ham?

 

 

Peter, Gitte og Jens har det til fælles, at de alle har været behandlet for en sygdom eller skade på enten et sygehus, hos egen læge eller hos kiropraktor.

 

De har også det til fælles, at de er i tvivl, om de kan gøre noget, når nu det hele ikke er blevet godt efter behandlingen.

 

De synes, at det er lidt svært, for spørgsmålene suser rundt i hovedet.

 

Bliver det her bedre?

 

Er der nogen, som har lavet en fejl?

 

Skal jeg klage?

 

Får jeg noget ud af at klage?

 

Der er ikke et enkelt svar, men en ting er sikkert

…..Det er Peter, Gitte og Jens, som skal leve resten af livet med smerter og øvrige følger af forløbet.

 

Og hvad er så lige sket?

 

 

Peter han er blevet opereret i skulderen.

Han troede egentlig at efter 4 uger, så ville han være klar til at komme i gang igen.

Men det er som om, at skulderen bliver ved med at gøre ondt og den hænger ligesom.

Lægen har sagt, at han lige skal se tiden an, for nogle gange tager det lidt længere tid end forventet, og så er der jo også genoptræningen.

Peter har tillid til lægen, han ved jo bedst.

 

 

Gitte græder, hun er ked af det og vred….

Hun har været ved egen læge MANGE gange, for hun synes ligesom, at hun hang lidt med næbbet, og synes, at der var noget galt. Men lægen fejede det bare af – ”det er helt naturligt, når kæresten lige er smuttet, at du har mistet energien, den skal nok komme igen” sagde hendes læge.

Gitte er vred på lægen men også sig selv, for hun havde hele tiden syntes, at det kunne ikke passe, hun plejede jo nok at kunne klare lidt modgang.

Hvorfor insisterede hun ikke på at blive undersøgt noget mere?!

Da hun fik taget blodprøven, så gik det hurtigt. Mulig kræft – mange undersøgelser - lige efter hinanden, samtaler og alt er nu kaos, de siger, at det er kræft – tankerne suser rundt, hvordan skal det hele ende?!

 

 

Jens havde egentlig ”bare” ondt i ryggen – mere præcist nede i lænden og det var også begyndt at snurre nede i benet.

Så Jens gik til kiropraktor for at få det fixet, det var også blevet bedre.

Men ved sidste besøg var det som om, at noget gik galt, for nu er smerterne blevet værre, faktisk gør det nu ondt hele tiden – og ikke kun i lænden.

Særligt nakken gør ondt.

Det snurrer også ud i venstre hånd.

Egen læge har sendt Jens i MR skanner og svaret er diskusprolaps i nakken – hvor er den kommet fra?

Jens har faktisk en ret god ide om det, det må være sket da kiropraktoren begyndte at tage fat også i nakken.

 

Gitte og Jens er klar på at klage, det her er simpelthen for ringe.

Peter med skulderen har stadig tillid til lægen, og har ikke fået tanken – eller den er i al fald stadig gemt lidt væk – at der skulle være noget galt.

 

Men hvor skal de gå hen?

 

Gitte og Jens konstatere begge ret hurtigt, at der faktisk er en del muligheder at vælge imellem. Man kan både klage over lægen, selve stedet, hvis ens rettigheder er tilsidesat og hvis man vil have erstatning.

Det er lidt svært at finde ud af hvordan det hænger sammen, men de beslutter sig for at det må rigtigst at nogen skal betale for den smerte, de har været udsat for, så de klager – elektronisk – til Patienterstatningen.

Patienterstatningen er også det rigtige sted, HVIS man skal have mulighed for at få erstatning.

 

Imens Gitte og Jens anmelder deres skade til Patienterstatningen, starter Peter med skulderen på genoptræningen. Det går stadig ikke så godt.

 

Det gør det til gengæld med Gittes kræftbehandling. Kræften havde ikke spredt sig, og hun tager godt imod behandlingen, så Gitte regner med at være færdig med behandlingerne indenfor de næste 4 uger og så er det kun kontrollerne tilbage.

Jens med discusprolapsen i nakken må bare leve med smerterne – han tør ikke blive opereret i nakken, da det er risikofyldt. Smerter er trods alt bedre end risikoen for en kørestol.

 

Afgørelserne fra Patienterstatningen tikker ind hos Gitte (kræft) og Jens (diskusprolaps)

 

Den ene er glad og står med en afgørelse om ”anerkendelse” af patientskade og dermed erstatning, mens den anden står måbende med et afslag i hånden.

Kan du gætte hvem, der står med hvilken afgørelse?

 

Jeg kan give dig et hint.

 

Afslaget er begrundet med, at – lad os sige X – ”ikke har lidt en skade.”

 

…….

…….

 

Først - hvad er en ”skade” egentlig?

 

 

(Altså udover at være en flot men irriterende kragefugl)

 

Så handler en skade om at ødelægge noget. At noget går i stykker. At noget kan erstattes.

 

Hmm det er faktisk svært, når det er mennesker, man taler om.

 

 

Lad os nu forestille os en bil

 

– så kunne en skade være en bule i forskærmen, og erstatningen kunne jo lyde på reparationsudgifterne, en lånebil mens bilen er på værksted, værditab for mistet værdi og måske ringere køreevner.

 

– Okay – okay -  det er bare et eksempel, jeg ved godt, at en bule ikke påvirker køreegenskaberne.

Man kan også forestille sig, at når man nu er i gang med at se på bilen. Så opdager mekanikeren, at der også var et gammelt stenslag i forruden. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at det dækker forsikringen ikke.

 

Kan du se, hvor jeg vil hen?

 

Jens og Gitte – det er lidt ligesom biler….

 

Reparationsudgifterne hedder hos mennesker behandlingsudgifter,

Tiden på ”værkstedet” får man svie og smerte godtgørelse for,

Værdiforringelsen kaldes men-tab, og

herudover erstattes også eventuelt driftstab – nedgang i omsætningen – altså tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. 

 

Jens med diskusprolapsen kunne godt tænkes at have nogle ”reparationsudgifter”, ligesom han også godt kunne tænkes at han  skulle være på ”værksted” en periode og der vil såmænd også nok være en vis værdiforringelse.

Der er med andre ord altså en skade for Jens’ vedkommende. Der er nogle erstatningsposter at dække.

 

Jens’ sag er en rigtig afgørelse, og i den konkrete sag blev erstatningen sat til 10 % men-tab (kr. 64.500) + kr. 30.000 i svie og smertegodtgørelse. Der blev ikke givet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da Jens’ i forvejen var sygemeldt.

 

Men hvad så med Gitte, hvad er hendes skade?

- Kræften blev jo opdaget - bare senere end den burde være opdaget!

 

Ja, men er det en skade?

Kræften var der jo hele tiden

– Kræften er altså lidt som stenslaget, man får ikke erstatning for skaden, som allerede var der.

Man skal selvfølgelig stille spørgsmålet – koster det mere at reparere et gammelt stenslag fordi det opdages senere? Tja, det kommer jo an på, om det har udviklet sig, og om det er blevet værre.

For Gittes vedkommende så havde kræften ikke udviklet sig, hun var ikke sygemeldt længere tid end hun ellers ville have været, hun endte heller ikke med et dårligere resultat end hun ellers ville have fået, sååååå….

 

Du har nok gættet det….

 

Det er Gitte, som fik afslaget.

 

Det kan godt være at lægen gjorde en fejl, men Gitte fik ikke skader af forsinkelsen, så derfor blev hendes sag afvist.

 

 

Hov, men hvordan gik det så med Peter og skulderen?

 

Peter er meget tålmodig, han blev re-opereret og går nu troligt til genoptræning nu på 3. år. Peter tror ikke længere på, at han kommer til at kunne bruge skulderen igen. Peter har tænkt mange gange – gad vide om der er sket en fejl?

Til sidst vælger Peter eller rettere Peters kone at få anmeldt skulderen som en patientskade.

I første omgang modtager Peter også en afvisning – der står, at sagen er

 

Anmeldt for sent.

 

Der står, at der er gået mere end tre år mellem operation og anmeldelse.

Peter bliver noget fortørnet.

”Hvordan skulle han kunne vide, at der var tale om en patientskade, når lægerne blev ved med at sige, at der bare skulle mere tid til?!”

Peter ringer til sagsbehandleren, som fortæller ham, at reglerne er således, at man regner forældelsesfristen fra det tidspunkt, hvor det burde stå klart, at der var tale om en skade.

”Jamen, det vidste jeg da heller ikke på operationsdagen!”

Sagsbehandleren medgiver, at det er der nok noget om, men han har jo også anmeldt skaden 3 år og 3 mdr. efter skaden, såå…. Han havde vel regnet det ud inden 3 mdr. efter operationen?!

Det mener Peter ikke.

Peter mener faktisk, at han har fået noget andet stikmodsat at vide.

Peter skriver en klage. Helt enkelt. Peter skriver

 

”Jeg påklager afgørelsen.

Jeg fik at vide, at det var helt normalt, og det nogle gange bare tager mere tid – lægen skrev det endda til mig. Jeg kunne derfor ikke vide, at der var sket en fejl. Jeg har vedlagt brevet fra lægen”

 

Og ved du hvad….

 

Det virker!

 

Peter får en ny afgørelse.

Peter bliver reddet af, at det i journalerne faktisk er skrevet, at han er beroliget om, at helingsprocessen kan tage lang tid.

 

Nu skal bare vurderes,

 

Er betingelserne så i øvrigt opfyldt?

 

 

Betingelser?

 

Nå ja, der skal jo være en SKADE.

 

Patienterstatningen skriver til Peter, at han ved den første operation har pådraget sig en nerveskade.

 

Tjek.

 

Dernæst står der også, at der er et ansvarsgrundlag,

 

en specialist kunne have undgået skaden.

 

Det tænker Peter faktisk ikke så meget over, han er bare glad for, at skaden er anerkendt, og at han nu får erstatning.

(vi vender tilbage til det med ansvarsgrundlag liiiiige om lidt)

 

Peter får erstatning for forlænget sygeforløb i form af tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte godtgørelse, men-tab og erhvervsevnetab – svarende til den forværring skaden har medført.

 

Tænk på bilen

– ham der laver en bule i en bil, skal betale for at få lavet bulen, men ikke stenslaget, som var der i forvejen.

 

Det samme gælder patientskader.

Skaderne der var der i forvejen, får man ikke erstatning for.

Det giver go’ mening – ikke?

 

For Peter betød det,

Svie og smertegodtgørelse med kr. 74.000

Tabt arbejdsfortjeneste med kr. 119.000

Mentab 35 % med kr. 276.000

Erhvervsevnetab 50 % kr. 1.370.000

 

Det lyder af mange penge, men for Peter var det et dårligt bytte, for han kom aldrig til at kunne bruge den den opererede arm igen, mistede sit job og kom endda på førtidspension ….

 

Ansvarsgrundlag

Peter var godt nok ligeglad, men det der med ansvarsgrundlaget er vigtigt.

Man får kun anerkendt sin patientskade, HVIS der er et  af fem ansvarsgrundlag, dvs. at man skal falde ind under en af de kategorier, som er nævnt nedenfor.

 

I Peters tilfælde med skulderen var ansvarsgrundlaget

Specialistreglen 

Det man skal spørge sig selv om, er ville den bedste og mest erfarne læge have handlet anderledes? Hvis ja, Ville skaden så være undgået? Hvis Ja, så er der et ”ansvarsgrundlag”. I Peters tilfælde ville den dygtigste læge have undgået skaden, og Peter ville i dag have haft i al fald næsten fuld funktion i sin skulder.

 

Rimelighedsreglen

Hvis ”skaden” går ud over hvad man med rimelighed må tåle, og skaden opstår kun i mindre end 2 % af tilfældene, så er der også mulighed for erstatning.

Det er eksempelvis Jens’ sag – du ved Jens med diskusprolapsen i nakken.

Kiropraktoren havde faktisk behandlet Jens optimalt, men der var tale om en hændelig komplikation til behandlingen – altså noget som sker – men det sker bare rigtig sjældent, og herudover var skaden bare meget voldsom, i forhold til hvad Jens oprindeligt blev behandlet for, så derfor var dækning for hans skade.

 

 

 

Apparaturreglen

Er man så uheldig, at noget apparatur ikke virker og laver en skade. Ex respiratoren går i stykker, kanylen på sprøjten knækker osv. Så får man også erstatning for den skade, som man får i dette tilfælde.

 

 

Lægemiddelskader

Er det nu medicinen, som laver skader eller giver bivirkninger ud over hvad man med rimelighed må tåle, så dækkes de skader også.

Et eksempel er hvis man tager P-piller, og P-pillerne udløser en blodprop, så er det en lægemiddelskade, fordi det er er en bivirkning af lægemiddellet, og bivirkningen går langt ud over det man med rimelighed må forvente. I dette tilfælde er der også mulighed for at søge erstatning.

 

Den sidste mulighed for ansvarsgrundlag er lidt tricky.

 

Anden ligeværdig behandlingsteknik

 

I de tilfælde, hvor lægen kunne have valgt en anden behandlingsteknik og skaden så ville være undgået, så er der også et ”ansvarsgrundlag”.

Forestil dig, at bulen i bilen kunne være rettet ud ENTEN ved brug af en sugekop ELLER ved at banke bulen ud med en hammer. Begge metoder fungerer godt og er anerkendte måder at lave en bule på. Så der er frit valg for mekanikeren. Mekanikeren vælger hammeren, og der kommer et hul i stedet. Viser det sig efterfølgende i ”bagklogskabens ulidelige klare lys”, at dette hul kunne være undgået ved brug af sugekoppen, så er der et ansvarsgrundlag.

En variation af ovenstående er hvor lægen vælger mellem en velkendt og en knap så kendt behandlingsmetode.

Har lægen valgt en ny behandlingsform i stedet for den almindelige mest anerkendte, så var der et alternativ – et anerkendt alternativ – som var mindst lige så godt, og der vil være et ansvarsgrundlag, hvis der sker en skade.

Det gælder dog ikke den anden vej – altså hvor man bruger den gamle velkendte metode. Det er ikke et ”ligeværdigt” alternativ, da den nye metode, ikke lige så anerkendt.

 

 

”Hallo – er du der?”

 

Håber, at du orker det, men her er lige et kort resume af alt det du faktisk har lært ved at læse om Peter, Jens og Gitte omkring patientskader.

 

 

• Hvis du vil have en mulighed for at få erstatning, så skal skaden anmeldes til ”Patienterstatningen”.
• Skaden skal anmeldes inden 3 år fra, at man blev klar over, at der var en skade (men gør det nu hurtigst muligt).
• Der skal være en ”skade” – der skal være noget at erstatte.
• Der skal være et af fem ansvarsgrundlag
  • specialistreglen
  • rimelighedsreglen
  • Apparaturreglen
  • Lægemiddelskader
  • Anden ligeværdig behandlingsteknik
• Man får kun erstatning for selve skaden (og ikke årsagen til, at man oprindeligt skulle behandles.